Synsvinkel og identitet

I en fiktionstekst kan man lege med identitet, fx ved at lægge synsvinklen hos en figur, der adskiller sig radikalt fra digteren selv.

Prøv som forfatter selv at lege med synsvinklen i en kort fiktionstekst inspireret af professionelle eksempler og Asmund Havsteen-Mikkelsens vægmaleri ”Crater”.

Fag

Dansk

Område

Område
Kreative øvelser

Kunstnere

Asmund Havsteen-Mikkelsen
Oplæsning af eksempler på tekster med overraskende synsvinkel

Begynd med at læse nogle eksempler op i klassen eller i grupper. Det kan fx være Klaus Rifbjerg: ”Fasan” (Voliere, 1962), Peter Adolphsen: ”Den langsomme kæmpe”, Peter Seeberg: ”Biografi af en snegl” eller ”Ugle”.

Leg med synsvinklen

Placer dig nu i nærheden af ”Crater”, helt tæt på eller med lang afstand, dog ikke længere væk end at du stadig kan se værket.

  • Skriv et kort digt (ustrofisk), eller et stykke kortprosa, hvor tekstens jeg er en helt anden end digteren selv (dig), fx et dyr (myre, fugl, frø, kat) eller en person fra en anden tid (viking, nonne/munk, Ludvig Holberg, Niels Bohr, en cyborg). Lev dig ind i, hvordan dette jeg oplever krateret, agerer i og tænker om det. Fokus er den anderledes synsvinkel på krateret, sansning af, tanker om og ageren i forhold til krateret eller den hændelse, der har forårsaget det.
Del og vælg

Del teksterne med hinanden og vælg en tekst

  • hvor synsvinklen er både overraskende og gennemført
  • hvor synsvinklen giver et usædvanligt syn på krateret og /eller årsagen til det
  • hvor synsvinklen giver stof til filosofisk/videnskabelig eftertanke
  • som er rørende, sjov, uhyggelig eller hvilke andre kriterier, I finder relevante.