På vidt forskellige måder skabes en oplevelse af rum. Og netop rummet i et billede har stor betydning for, hvordan man som beskuer inddrages. I nogle perioder har det ikke været vigtigt at vise rum. Fx i middelalderen var der blot en guldbaggrund i de fleste billeder. Den symboliserede himlen, og det var det eneste, man ønskede at vise. I fx kubismen arbejdede man med et meget fladt billedrum, men hvor man så en genstand fra flere vinkler på én gang og dermed nærmest skabte et rum, der inddrager tiden som ekstra dimension. Og i andre perioder har det været vigtigt for kunstnere at arbejde med at gengive et tredimensionelt rum fuldstændig korrekt, som fx i renæssancen, hvor man regnede sig frem til linearperspektivet.
Fag
Område
Kunstnere
Start jeres undersøgelse med at finde mindst 3 eksempler på værker fra forskellige perioder i kunsthistorien, som bruger rumlige virkemidler forskelligt og hvor kunstnerne i perioden fx har stærkt fokus på enten rumlighed eller på flader og linjer.
Det kan være billeder, I allerede har brugt i undervisningen, billeder fra dette site eller billeder fra nedenstående søgetips (se Tip).
Diskuter i mindre grupper, hvordan og hvorfor der er forskel på brugen af rumlige virkemidler:
- Handler det om teknisk viden og kunnen i perioden?
- Er det et bevidst, formmæssigt valg som måske er typisk for perioden?
- Er der en indholdsmæssig pointe i billedets rumlighed?
- Hvilken betydning har et billedes rumlighed for beskuerens inddragelse i billedet?
Gem alle billeder og tag noter til jeres diskussion og til de forskellige perioders typiske brug af rumlige virkemidler.
Du kan eventuelt hente inspiration til diskussionen i:
- De todimensionelle ægyptiske vægmalerier
- Renæssancens perspektivmaleri som fx Raffaello Sanzios Skolen i Athen fra 1510 eller Petro Peruginos Christ Handing the Keys to St Peter fra 1481-83
- Barokkens illusionistiske rum som Andrea Pozzos loftsmaleri i Sant'Ignazio Kirken fra 1685
- Ekspressionismens forvrængede perspektiver som fx i George Grosz’ The Lovesick Man eller Suicide fra 1916
- Kubismens opløste rum som fx i Georges Braques Violin and Candlestick fra 1910 eller Pablo Picassos Guernica fra 1937
- Samtidskunstnere som fx Michael Kviums enten helt diffuse eller meget dramatiske rum, Kathrine Ærtebjergs drømmeagtige rum, Trine Boesens eksplosive rum, Kasper Bonnens sammenblanding af fysiske, mentale og sociale rum eller Ivan Andersens vekslen mellem rumskabende og fladebetonede effekter.
Gå nu i grupper over og se på HuskMitNavns seks vægmalerier. Overvej og diskuter i gruppen:
- Hvilke typer af rumlige virkemidler bruger han i billederne?
- Hvilken virkning har det, at HuskMitNavn har mere fokus på flade, linje og kontur end på rum?
- Er I stødt på andre perioder i kunsthistorien, hvor man har brugt flade og linje aktivt?
- Hvordan inddrager HuskMitNavn det fysiske rum FORAN billedet (altså gangen I står i) i billedets motiv?
Tag et billede af ét af værkerne og gem billedet og noter om jeres diskussion i din portfolio.
Du skal nu bruge det valgte billede til i praksis at undersøge virkningen af rumlige virkemidler, da du skal tegne eller male en parafrase over motivet i billedet. Motivet skal altså være genkendeligt (fx to elever der holder i hånd eller en student, der får hue på), men scenen skal udspille sig i et rum, indenfor eller udenfor, hvor du bruger et eller flere af de rumlige virkemidler, du kender, til at skabe dybde i rummet.
Du kan evt. starte med at søge inspiration i de første værker, I analyserede eller tegne mindre skitser over forskellige muligheder, hvor du afprøver virkningen af fx repoussoir, linearperspektiv eller gradienter sammen med dit motiv.
Du bestemmer selv, hvor tæt på eller langt fra det oprindelige motiv, dit billede skal være, men dine holdkammerater skal kunne gætte, hvilket billede du tog udgangspunkt i.
Når billederne er færdige, skal I analysere hinandens billeder i gruppen og diskutere, hvordan det nye rum i billederne har ændret fortolkningerne af scenen, billedet skildrer.
