Retorik og billedsprog

Sangen Kringsat af fjender har de fleste hørt og måske selv sunget med på.

Den blev oprindelig skrevet i 1936 af norske Nordahl Grieg til modtagelsesfesten for nye studenter 2. september i Det Norske Studentersamfund. Han gav digtet titlen Til ungdommen!, og i stroferne bruger han mange af de retoriske og stilistiske virkemidler, som vi kender fra taler. Nyborg Gymnasium har fra 1966 haft et kunstværk, som siges at illustrere Nordahl Griegs tekst, nemlig Dan Sterup-Hansens fem relieffer, som nu hænger i elevkantinen. Værket er en del af dagligdagen for alle på gymnasiet, men måske kender ikke alle forbindelsen til den kendte sang og ”tale” til ungdommen. Tag alle fire trin i opgaven eller vælg nogle af dem.

Fag

Dansk

Område

Område
Sprog og stil

Kunstnere

Dan Sterup-Hansen
Hvordan passer billederne til teksten?

Til en begyndelse skal I to og to placere jer foran Dan Sterup-Hansens relieffer i kantinen.

Beskriv for hinanden, hvad I ser på hvert relief, idet I følger læseretningen (relief nr.1 længst til venstre etc.).

Mens I stadig er i kantinen og kikker på reliefferne, skal I lytte til Kim Larsens version (2007, En lille pose støj). Eller vælg en mere klassisk version som fx DR Pigekorets.

Snak sammen om, hvordan I synes, de fem relieffer kunne illustrere stroferne: Hvilke billeder passer efter jeres mening til hvilke strofer? Synes I, at sang og relieffer egner sig godt til placeringen i en elevkantine på et gymnasium i dag? Hvorfor/hvorfor ikke?

 

Historier omkring Nordahl Griegs tekst og Dan Sterup-Hansens relieffer

Herefter skal I opsøge information om de to værker i den oprindelige kontekst i mellemkrigstiden og senere.

  • Her kan I bruge links og tekst om Dan Sterup-Hansens udsmykning på Nyborg Gymnasium under tip nedenfor, suppler evt. med yderligere søgning.
  • Overvej sammen, hvilke af informationerne, der i forhold til opgavens trin A kaster mere lys over værkernes betydning og anvendelse.
  • Overvej også, hvad det er, der gør, at digtet er blevet brugt igen i forbindelse med terrorangrebet på Utøya.
Tip
  • Digtets 7 strofer på norsk og information om teksten:  

https://www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/kringsatt-av-fjender/

  • Til ungdommen, Rådhusplassen Oslo, 25.07.2011:

https://www.youtube.com/watch?v=CEiyrO-5yt4

 

  • Om Nordahl Grieg:

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Norsk_litteratur/Efter_1914/Nordahl_Grieg

- Om Dan Sterup-Hansens udsmykning på Nyborg Gymnasium:
Dan Sterup-Hansens udsmykning er doneret til Nyborg Gymnasium med støtte Statens Kunstfond.
Det er mundtlig overlevering, der ligger til grund for antagelsen, at Dan Sterup-Hansens udsmykning er illustration til Nordahl Griegs ”Kringsatt av fiender”. Præcis hvordan og hvornår denne tanke er opstået, findes ingen sikre oplysninger om. Men fx fortæller tidligere rektor Hanne Josephsen, at hun, da hun tiltrådte som rektor i 1992, fik en introduktion til skolens historie og kunstværker fra de lærere, der havde været i mange år på gymnasiet. Dan Sterup-Hansens udsmykning i festsalen havde fra første møde gjort et stort indtryk på hende i kraft af sin enkelhed, og da en ældre lærer fortalte, at motivet var Nordahl Griegs "Kringsatt av fiender", blev indtryk og forståelse kun stærkere.  

De fem relieffer var oprindeligt skabt til en placering i skolens festsal, som nu primært fungerer som elevkantine. I et brev til Statens Kunstfond (12.november 1962) skriver Dan Sterup-Hansen om sit skitseforslag til udsmykningen, at scenevæg og endevæg i festsalen blev ”…bærere af et idekomplex – et tema - , der stadig er vendt tilbage til mig, og som jeg gerne vil realisere: Livet som vi møder det spændt inde mellem fødsel og død, med det udadvendte – evnen til åndeligt og rent legemligt at løfte medmennesket, som det væsentligste, i en stadig vekslen mellem håbets uendelige muligheder og fortvivlelsens lukkede og modløse passivitet – vi styrter.” Brevet findes i skolens arkiv.
Under opsætningen af reliefferne fortæller kunstneren til Nyborg Avis (13.juli 1965) om de fem relieffer, at højdepunktet for ham er ”(…) opofrelsen, humanismen, symboliseret i et menneske, der bærer et andet.” Avisartiklen findes i skolens arkiv.

  • Om Dan Sterup-Hansen:  

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Maler/Dan_Sterup-Hansen

Kan Til ungdommen! analyseres som en tale på vers?

Nu skal I (gerne i smågrupper) lave en analyse af Til ungdommen! i den norske version på 7 strofer (se link i tip ovenfor). I skal analysere den som en tale på vers, dvs. at I særligt undersøger forfatterens brug af appelformer, retoriske virkemidler og billedsprog:

  • Bestem kommunikationssituationen. Hvordan kommer den sprogligt til udtryk (se fx verbernes form og pronominer)? Hvad er afsenderens budskab til modtagerne?
  • Hvilken af appelformerne (logos, patos, etos) dominerer? Underbyg med eksempler fra teksten.
  • Find eksempler på sproglige kneb som figurer (fx anafor, allitteration, antitese/kontrast) og troper (fx sammenligning, metafor, symbol, personifikation), og overvej hvad de bruges til. Underbyg med eksempler fra teksten.
  • Gå på jagt efter nogle af de sædvanlige elementer i argumentation som fx påstand, belæg, underbelæg, gendrivelse, rygdækning, styrkemarkør, se også på opbygningen. 
Tip

Hjælp til retoriske virkemidler: https://www.gymdansk.dk/retoriske-virkemidler.html

Fra digt til tale
  • Slut af med at omsætte digtet til en tale, hvor udfordringen til jer er at bryde med Nordahl Griegs sprog og stil, men bevare og ”opdatere” hans holdning til tidens problemer, ungdom og fremtid.
  • Gå sammen i smågrupper om at lave en 2 minutters tale med mange af de stilistiske og retoriske virkemidler, som I fandt frem til i jeres analyse af Nordahl Griegs tekst, men brug jeres egne nutidige ord og udtryk.
  • Vælg det af Dan Sterup-Hansens relieffer som passer bedst som bagvæg, når I holder jeres tale for de andre grupper. Hvis I ikke kan holde talen i kantinen, skal I tage et billede af det valgte relief, som I projicerer op bag jer i klasselokalet.
  • Diskuter hvorvidt det lykkes grupperne at overbevise tilhørerne i kraft af et klart fokus på tidens problemer og fremtiden, tydelig kommunikation, effektiv brug af appelformer, stilistiske virkemidler og argumentation.