Niels Bohrs øjne

Øjne fascinerer os. Øjne er vigtige i kontakten mellem mennesker.

Man siger, at øjnene er sjælens spejl. Øjne understreges af make-up. Øjne tegnes igen og igen og igen. Alt afhænger af øjnene der ser. Man ser sandheden i øjnene. Øjne smiler og græder. Man gør store øjne. Man vender det blinde øje til. Man får øjnene op for nye muligheder……

Fag

Billedkunst
Brobygning

Område

Område
Indhold

Kunstnere

Asmund Havsteen-Mikkelsen
Niels Bohrs øjne

I naturfagsfløjen hænger et billede af Asmund Havsteen-Mikkelsen af et par øjne. Kunstneren har selv sagt om dette billede:

”I denne sammenhæng kan vi igen tale om Niels Bohr, der i sit store åbne brev til FN i 1950 forsøgte at appellere til etisk ansvar, til transparens. Bohr talte på en måde imod videnskaben som kapitalismens håndlanger eller den kolde krigs. Videnskaben skulle ifølge ham ikke agere en blind tjener, men agere i menneskehedens tjeneste. Viden skulle deles med hinanden, men desværre talte han for døve øren. I mit nærbillede af Bohrs øjne som ung mand før han var med til at opfinde Atom-bomben, siger jeg til de studerende i Science-bygningen: "At se er at gøre en forskel"! Maleriet, jeg her snakker om, har derfor titlen Seeing is Difference. Du kan og skal medtænke din rolle i verden, men også på det lille plan hvad du vil med dit liv de næste 10 år. For mig var gymnasietiden i hvert fald retningsgivende for de efterfølgende 10 år.”

  • Diskutér med din gruppe eller sidemakker citatet ”at se er at gøre en forskel”.
  • Tag noter til, hvilke associationer det giver og hvilke tanker I gør jer om det.
     
Hvordan kan man lave et værk til en fast titel?

Du skal nu lave et nyt værk med titlen ”At se er at gøre en forskel”.
Du kan tage udgangspunkt i Niels Bohrs øjne og lave en parafrase over motivet med øjne. (Maleri/tegning/foto)

Eller:

Du kan skabe et helt nyt værk i en anden genre og et andet materiale, med et andet motiv eller et andet tema, med fokus på det fjerne eller det nære - men det skal stadig passe til titlen ”At se er at gøre en forskel”.