I det ene af hendes to broderede værker på Grenaa Gymnasium, Beldin a humen, er teksten på engelsk, og der er tydeligvis brud på korrektheden i stavemåde. Det er der også, når Gudrun Hasle laver tekst på dansk i sine kunstværker. Som beskuer skal man bruge tid på at afkode teksten og overveje meningen med ordene. Værket sætter i kraft af tema, udtryksform (broderi), tekst og stavemåde spørgsmålstegn ved flere emner. Ét af dem handler om retskrivning. Hvorfor har vi retskrivningsregler, og hvem bestemmer over dem? Hvorfor kan man ikke bare skrive, som ordene udtales?
Fag
Område
Kunstnere
Start med at inddele klassen i tre grupper. Den ene tredjedel af klassen går hen og ser på Gudrun Hasles Beldin a humen.
Foran værket skal I ikke sige noget, men individuelt læse/afkode ordene og lave en liste, hvor I leger med at oversætte teksten til dansk på Hasles måde, evt. to og to sammen.
Den anden tredjedel af klassen ser imens filmen med Gudrun Hasle her på sitet, og den sidste tredjedel søger på nettet efter værker af Gudrun Hasle med tekst på dansk (tag noter).
Skift, så alle kommer igennem de tre opgaver, det tager ca 10 minutter.
Gå herefter sammen i par og snak sammen om jeres oversættelser og noter og diskuter:
- Hvilken virkning har det, at Gudrun Hasle insisterer på sin ukorrekte stavemåde?
- Hvordan har I selv oplevet indlæring af de danske retskrivningsregler i løbet af skoletiden?
Fortsæt i par med at undersøge og diskutere retskrivningsreglerne for dansk - hent hjælp i Tip nedenfor og tag fx fat på:
- Hvornår indførte man retskrivningsregler og hvorfor?
- Hvorfor har man (stadig) retskrivningsregler?
- Kunne de danske regler være anderledes, kunne eksempelvis stavningen ligge tættere op ad udtalen?
- Find eksempler på diskussioner om og ændringer af retskrivningsreglerne.
- Hvis I skulle bestemme over de danske retskrivningsregler, hvordan ville I så forholde jer?
Dansk Sprognævn er en forskningsinstitution der skal
1) følge det danske sprog
2) svare på spørgsmål om sproget
3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.
På Dansk Sprognævns hjemmeside kan I finde alt om sprognævnets opgaver, lovgrundlag, retskrivning osv..
Til punkterne i trin C kan I fx begynde med tjekke disse links:
https://dsn.dk/om-os/sprognaevnets-opgaver
https://dsn.dk/om-os/sprognaevnets-opgaver/sprognaevnet-og-retskrivningen-1
https://dsn.dk/retskrivning/rohist-retskrivningsordboger-gennem-historie
Artikel om unges holdninger til stavefejl på Facebook: https://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/numre/argang-2010-2014/december-2013-pdf
Nu skal I forestille jer, at I er inviteret til at holde et diskussionsoplæg på en konference i Dansk Sprognævn, hvor I skal fremlægge synspunkter på retskrivningsregler, holdninger til dem og argumenter for-imod. Udform jeres oplæg med nedenstående benspænd/krav:
- Længde er 1½ -2 minutter, og I kan vælge, om I vil være to om at holde oplægget eller bare den ene.
- Gør jeres hovedsynspunkt klart i begyndelsen og slutningen af oplægget.
- Brug et værk af Gudrun Hasle som konkret reference og eksempel.
- Brug egne erfaringer som konkrete eksempler.
- Inddrag mindst ét element fra jeres undersøgelse i trin C.
- Vælg hvilken retorisk appelform, der skal være den dominerende i jeres oplæg (se Tip nedenfor).
- Brug løs af retorikkens værktøjskasse, og vælg mindst 3 retoriske/sproglige virkemidler, som passer til den dominerende appelform i jeres oplæg (se Tip nedenfor).
Øv jer på at holde oplægget og ret det til, så det er nemt at huske og fremføre i et mundtligt sprog, der falder naturligt for jer.
Appelformer bruges for at overbevise tilhørerne om talens synspunkter:
1) Logos: Man appellerer til modtagerens fornuft og overbeviser ved hjælp af saglige argumenter.
2) Etos: Taleren appellerer ved at betone sin egen troværdighed og moralske integritet.
3) Patos: Man appellerer til tilhørernes følelser og stemninger.
Forskellige sproglige og retoriske virkemidler bruges til at fremme talernes formås og gøre talens budskab tydeligere, lettere at huske og forstå. Se fx her en lang række muligheder.
Eller I kan læse om retorik og se en video om retoriske virkemidler her.
Hold jeres oplæg i klassen. Giv kort feedback efter hvert oplæg, og diskuter til sidst:
- Hvor mange taler for, hvor mange imod overvejende at bevare regler for retskrivning?
- Hvilke gode og overbevisende argumenter hørte I for den ene og det andet?
- Er der nogle af jer, der har ændret holdning?
