Kathrine Ærtebjerg bombarderer sanserne med farver, former, underlige ord og finurlige ansigter. Hun ser sine billeder som en slags byggeklodser, der er sat sammen i et rytmisk mønster, og som spiller sammen med skolens arkitektur.
Hun har arbejdet ud fra en tankegang, der hedder billedet, ordet og det ubeskrevne blad.
Kathrine Ærtebjerg, født 1969 og uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København 1995-2002, bruger sjældent pensel, men ofte klude og fingre, og har udviklet et formsprog, der er hurtigt genkendeligt som netop hendes. Alligevel bliver hun ofte overrasket over de motiver, der dukker op på billederne. I modsætning til tidligere arbejder hun i dag intuitivt og uden skitseforlæg. Kathrine Ærtebjergs billeder er eksistentielle; de handler generelt om menneskets fødsel og død og tilværelsen derimellem.
Ingen af mine billeder er realistiske, de viser derimod en parallelverden, hvor menneskets fysiske og psykiske virkelighed flettes sammen og bliver én. De har en uvished i sig, noget man ikke kan hitte rede på.
