Man kan fx have fokus på at gengive et motiv så naturalistisk og præcist som muligt, hvilket var idealet for kunstnere i en meget lang periode fra ca. 1400 til ca.1900. Efter år 1900 skiftede idealet, og for mange kunstnere blev det vigtige nu at kunne gengive fx stærke følelser eller drifter i deres værker. Mange af dem skiftede derfor fra en naturalistisk strategi til en mere ekspressiv strategi, hvor de fx brugte voldsomme farver og kraftige penselstrøg som i den stilretning, vi kalder ekspressionismen. Andre brugte stadig en naturalistisk strategi, men sammenstillede de nøjagtigt malede motiver i underlige, drømmeagtige scener som i den stilretning, vi kalder surrealismen.
Fag
Område
Kunstnere
Cai Ulrich von Platen er en nulevende kunstner, som ofte bruger samme kunstneriske strategi som de surrealistiske malere i starten af 1900-tallet. Det kan man også se i det store billede Uden titel fra 2011, som hænger tæt på hovedindgangen på Grenaa Gymnasium: Mennesker og figurer er naturalistisk malede, men de er sat sammen i et usammenhængende, drømmeagtigt univers. Når man går hen langs billedet, kan man ikke se det hele på én gang, det er som en drøm med en handling, hvor man ikke helt kan gennemskue sammenhængene mellem de enkelte dele og tableauer i værket.
- Gå sammen i grupper på 3-4 elever. Gruppen vælger en eller flere scener i billedet med et eller flere mennesker, som foretager sig noget alene eller sammen.
- Snak om, hvilke fortællinger scenen eller scenerne indeholder. Lav scenerne som et fysisk tableau, hvor I bruger jer selv som modeller og stiller jer op som personerne på billedet.
- Lav flere versioner, både som situationen er fremstillet på billedet og i andre versioner, hvor I ændrer på personernes opstilling, bevægelse, blikretning, kontakt osv., så historien i netop denne detalje ændres.
- Tag billeder af de forskellige tableauer og gem dem i jeres portfolio sammen med noter om, hvad I har gjort og med hvilken virkning.
I skal nu hver især tegne en parafrase af Von Platens billede med blyant og farvekridt på en lang papirrulle (lim fx 3 stykker papir sammen), så der kan opstå en løbende fortælling på papiret. Du skal ændre på det oprindelige billedes indhold og fortælling på din tegning.
Du bestemmer selv, hvor mange af billedets tableauer/historier du vil have med, og hvor meget du vil ændre i delenes historier. Det eneste krav er, at du skal arbejde i surrealismens naturalistiske strategi.
Vær opmærksom på, om du ændrer på:
- formelle virkemidler som farver, komposition, lys eller rum, og hvilken virkning det har
- betydningsmæssige virkemidler som personer, bevægelser, symboler osv., og hvilken virkning det har.
Lav derefter en ny papirrulle med en parafrase over dit billede fra opgave B. Men denne gang skal du bruge en ekspressiv strategi: Kraftige farver og kontraster, forvrængede figurer og rum, voldsomme penselstrøg. Du kan arbejde med oliekridt eller akrylmaling.
Hvad sker der med oplevelsen af billedet, dets fortælling og stemning? Tag billeder og tag noter i din portfolio.
Lav en sammenfatning af de iagttagelser, du har gjort undervejs i undersøgelsen af de forskellige kunstneriske strategier: Hvad sker der med motiverne og fortællingerne, når man bruger forskellige kunstneriske strategier?
Find på nettet eksempler på værker fra surrealismen og ekspressionismen i første halvdel af 1900-tallet (se tip). Sammenlign dine erfaringer fra din egen undersøgelse med de iagttagelser, du nu gør af kunstnernes valg af kunstneriske strategier i forhold til temaer og fortællinger i deres billeder.
Se også filmen med Cai Ulrich von Platen her på sitet, og hør hvilke overvejelser han gør sig om form, indhold og kunstneriske strategier i sine værker.
Hvad er det forskellige typer af kunst kan, når kunstnere bruger forskellige kunstneriske strategier til at røre eller påvirke os som beskuere?
Surrealisme: Salvador Dali, Vilhelm Freddie, Rita Kern Larsen, Frida Kahlo, Jane Graverol, Rachel Baes
Ekspressionisme: Ernst Ludwig Kirchner, Emil Nolde, Karl Schmidt-Rottluff, Paula Modersohn-Becker
