Komposition

Vores opfattelse og fortolkning af et kunstværk bliver ved det allerførste indtryk af det præget af værkets opbygning.

Billedets former og linjer og placeringen af de enkelte elementer giver os straks en fornemmelse af, hvad kunstneren ønsker at sætte fokus på i sit motiv. Ved at analysere værkets opbygning eller komposition kan vi aflæse, om et billede er stillestående og statisk eller dynamisk og fuld af bevægelse, om billedet åbner sig mod beskueren eller lukker sig om sig selv, og endelig om billedet vil formidle ro, balance og harmoni eller skabe en følelse af uro og disharmoni hos beskueren.

Fag

Billedkunst

Område

Område
Form

Kunstnere

Gudrun Hasle
Cai Ulrich von Platen
Jesper Rasmussen
Hvordan bruger Michael Kvium komposition i sine billeder og med hvilken virkning?

Gå ind på Michael Kviums hjemmeside under “Works” og find hans oliemalerier under “Oil on canvas”. Malerierne findes i kronologisk orden helt tilbage fra midten af 1980’erne (sat op nedefra). Hans billeder er ofte ret enkle i motiverne, og kompositionen betyder meget for udtrykket og vores opfattelse af personerne i billederne.

  • Se billederne igennem og vælg tre billeder, som du synes er særligt interessante/flotte/uhyggelige/smukke/grimme/tankevækkende/klamme….
  • Læg dem ind i din portfolio og læg så mærke til, hvilke kompositionsprincipper Kvium har brugt i billederne. Tag noter.
  • Gå nu billederne igennem igen og vælg tre billeder, hvor Kvium har brugt tre forskellige kompositionsprincipper. Gem dem i din portfolio og tag noter.
  • Vis billederne til din sidemakker og diskuter, hvad kompositionen betyder for jeres opfattelse af personerne og stemningen i billederne.
     
Hvilke forskellige kompositionsprincipper findes i kunstværkerne på skolens vægge?

Gå nu med din sidemakker en runde på skolen og se på de kunstværker, der hænger på væggene. I skal starte rundturen ved enten Gudrun Hasle, Cai Ulrich von Platen, Niels Erik Gjerdevik, Bent Karl Jakobsen, Finn Mickelborg eller Christian Lemmerz og gå videre derfra. Ved nogle af dem kan det måske være lidt svært at bedømme kompositionsprincippet, hvis de fx er meget abstrakte. Forestil jer derfor, at I er en af de underlige menneskefigurer fra et Kvium-billede. Hvordan ville den figur stå, hvis han/hun skulle følge linjerne i billedet på væggen? Stil jer op foran værket i en position, I mener en Kvium-figur ville stå i, hvis den skulle passe til billedet.

I skal ende med at finde to eksempler på statisk hhv. dynamisk komposition og to eksempler på åben hhv. lukket komposition. Tag billeder af de fire værker - både med og uden jer selv som Kvium-figurer foran - og gem dem i jeres portfolio.

Hvilken betydning har linjer og former for kompositionen i et billede?

Du skal nu vælge et af jeres fotos, hvor I står i en Kvium-positur foran et kunstværk. Du skal prøve at glemme både kunstværkets motiv, dig selv/din makker foran det og Kvium-figuren. Du skal udelukkende fokusere på linjer og former i billedet, som skaber en bestemt komposition.

Tegn eller mal med farvekridt eller maling en ny version af billedet, hvor du arbejder ekspressivt, næsten abstrakt. Du må selv bestemme, om dit værk skal ligne det oprindelige billede eller være helt anderledes, og om mennesket foran billedet skal indgå som et menneske eller bare som linjer. Det eneste krav er, at det skal være tydeligt, om kompositionen i dit billede er åbent/lukket eller statisk/dynamisk.

Hvordan påvirker kompositionen et billedes betydning og tema?

Afslut jeres undersøgelse af komposition med i grupper på 2-3 at finde 3 eksempler på værker fra forskellige perioder i kunsthistorien, hvor man har brugt forskellige kompositionsprincipper: statisk/dynamisk, åben/lukket, harmonisk/disharmonisk, hierarkisk/seriel. Det kan være billeder, I allerede har brugt i undervisningen, billeder fra dette site eller billeder fra nedenstående søgetips. 

Inddrag billeder fra skolen, fra kunsthistorien, af Michael Kvium og jeres eget værk i en afsluttende diskussion af, hvordan kompositionen påvirker jeres oplevelse og fortolkning af billedernes motiver. I skal her træne i at bruge de konkrete kunstværker som argumentation for jeres pointer.

Find 2-3 væsentlig pointer i jeres diskussion og lav i gruppen en powerpoint med et udvalg af de billeder, I har arbejdet med/selv lavet, som illustrerer pointerne, og hold et kort oplæg for en anden gruppe/hele holdet.

 

Tip
  • Statiske kompositioner som fx Frants Henningsens Forladt. Dog ej af venner i nøden fra 1888 eller Kathrine Ærtebjergs Bagerjomfruens drøm fra 2005
  • Dynamiske kompositioner som fx Nicolai Abraham Abildgaards Ærkeenglen Mikael og Satan strides om Moses’ afsjælede legeme fra ca. 1782, J.F. Willumsens To bretagnekoner skilles efter en passiar fra 1890, Berit Heggenhougen-Jensens Succubus jagter ilden II fra 1982 eller Martin Bigums Gejst fra 2016-17
  • Åbne kompositioner som fx Max Beckmanns Die Nacht fra 1918-19, Eske Kaths Hurricane party fra 2006 eller Trine Boesens Uro fra 2014 
  • Lukkede kompositioner som fx Vilhelm Hammershøis Dobbeltportræt, kunstneren og hans hustru fra 1898 eller Kirsten Justesens Melting in Time  #4 fra 2002.