Rum

At give beskueren en oplevelse af et tredimensionelt rum på et fladt lærred har været i fokus for mange kunstnere gennem kunsthistorien.

Og netop rummet i et billede har stor betydning for, hvordan man som beskuer inddrages. I nogle perioder har det ikke været vigtigt at vise rum. Fx i middelalderen var der blot en guldbaggrund i de fleste billeder. Den symboliserede himlen, og det var det eneste, man ønskede at vise. I fx kubismen arbejdede man med et meget fladt billedrum, men hvor man så en genstand fra flere vinkler på én gang og dermed nærmest skabte et rum, der inddrager tiden som ekstra dimension. Og i andre perioder har det været vigtigt for kunstnere at arbejde med at gengive et tredimensionelt rum fuldstændig korrekt som fx i renæssancen, hvor man regnede sig frem til linearperspektivet.

 

Fag

Billedkunst

Område

Område
Form

Kunstnere

Cai Ulrich von Platen
Gudrun Hasle
Jesper Rasmussen
Hvordan har man brugt rum i flade billeder gennem kunsthistorien?

Start jeres undersøgelse af rum i kunstværker med at finde mindst 3 eksempler på værker fra forskellige perioder i kunsthistorien, som bruger rumlige virkemidler forskelligt, og hvor kunstnerne i perioden fx har stærkt fokus på enten rumlighed eller på flader og linjer.

Det kan være billeder, I allerede har brugt i undervisningen, billeder fra dette site eller billeder fra nedenstående søgetips.

Diskuter i mindre grupper, hvordan og hvorfor der er forskel på brugen af rumlige virkemidler:

  • Handler det om teknisk viden og kunnen i perioden?
  • Er det et bevidst formmæssigt valg, som måske er typisk for perioden?
  • Er der en indholdsmæssig pointe i billedets rumlighed?
  • Hvilken betydning har et billedes rumlighed for beskuerens inddragelse i billedet?

Gem alle billeder og tag noter til jeres diskussion og til de forskellige perioders typiske brug af rumlige virkemidler.

 

Tip
  • Todimensionelle ægyptiske vægmalerier
  • Renæssancens perspektivmaleri som fx Raffaello Sanzios Skolen i Athen fra 1510 eller Petro Perugino Christ Handing the Keys to St Peter fra 1481-83
  • Barokkens illusionistiske rum som Andrea Pozzos loftsmaleri i Sant'Ignazio Kirken fra 1685
  • Ekspressionismens forvrængede perspektiver som fx i George Grosz’ The Lovesick Man eller Suicide fra 1916
  • Kubismens opløste rum som fx i Georges Braques Violin and Candlestick fra 1910 eller Pablo Picassos Guernica fra 1937
  • Samtidskunstnere som fx, Kathrine Ærtebjergs drømmeagtige rum, Trine Boesens eksplosive rum, Kasper Bonnens sammenblanding af fysiske, mentale og sociale rum eller Ivan Andersens vekslen mellem rumskabende og fladebetonede effekter.
     
Hvordan er rumlige virkemidler brugt i kunsten på væggene på Grenaa Gymnasium?

Gå to og to en tur rundt og se på den kunst, der hænger på skolens vægge. I skal starte rundturen ved værkerne af enten Gudrun Hasle eller Cai Ulrich von Platen og gå videre derfra. Når I ser på billederne, skal I udelukkende have fokus på, hvordan kunstneren har brugt rumlige virkemidler. Prøv om I kan finde eksempler på alle de rumlige virkemidler, I arbejdede med i opgave A. Diskuter hvilken betydning det har for billedets udtryk og for jeres opfattelse af billedet, hvilken slags rum der er skabt i billedet:
 

  • Hvordan påvirkes motivet af billedets rum? 
  • Er der forskel på, hvor meget I som beskuere inddrages i billedet, alt efter hvor meget rum der er i det?
  • Er der forskel på jeres umiddelbare bedømmelse af billedet som kedeligt/flot/sjovt/spændende…. alt efter hvordan rummet er udformet i det?
     

Tag billeder af de forskellige værker og vælg 3-5 ud, som har forskellige rumlige virkemidler.
 

Hvordan ændres et kunstværks tema, når der ændres på billedets rum?

Du skal nu undersøge i praksis, hvad de rumlige virkemidler betyder for et billedes motiv.
Vælg det mest flade af de 3-5 værker, I tog billeder af i opgave B. Det skal være et, hvor der enten slet ikke er noget rum eller i hvert fald ikke andet end overlapning.

Prøv nu at tegne 3-4 forskellige skitseparafraser over billedet med blyant og/eller farvekridt, hvor du omskaber motivet, så der kommer meget rum i det. Brug repoussoir, linearperspektiv eller gradienter - eller det hele på én gang. Du må ændre alt, hvad du vil på billedets oprindelige motiv: Splitte figurer op, rykke rundt på figurer i kompositionen, gentage former og figurer eller ændre på farverne osv. osv.

Hvad sker der med billedets fortælling eller tema, når rummet ændres?

 

Hvordan og med hvilken virkning bruger Michael Kvium rumlige virkemidler i sine billeder?

Gå ind på Michael Kviums hjemmeside under “Works” og find hans oliemalerier under “Oil on canvas”. Malerierne findes i kronologisk orden helt tilbage fra midten af 1980’erne (sat op nedefra). Der er stor udvikling i hans motiver, men han bruger også mange forskellige former for rumlige virkemidler i sine billeder gennem tiden.
 

  • Se billederne igennem og vælg tre billeder, som du synes er særligt interessante/flotte/uhyggelige/smukke/grimme/tankevækkende/klamme….
  • Læg dem ind i din portfolio og læg så mærke til, hvilke rumlige virkemidler Kvium har brugt i billederne. Tag noter.
  • Gå nu billederne igennem igen og vælg tre billeder, hvor Kvium har brugt tre forskellige rumlige virkemidler. Gem dem i din portfolio og tag noter.
  • Vis billederne til din gruppe og diskuter, hvad de rumlige virkemidler betyder for Kviums billeder både i forhold til motivet og i forhold til, hvad I synes om billederne, og hvordan I bliver inddraget i dem.

Til sidst laver du en sidste parafrase over motivet fra opgave C med enten farvekridt eller maling (alt efter hvor meget tid, du har), hvor du lader, som om du er Michael Kvium, der SKAL male dit motiv fra før. Hvad ville Kvium gøre ved det billede?

Gem billeder og noter fra alle faser af din undersøgelse af rum i din portfolio, og skriv én sætning, som opsummerer, hvad du synes, du nu ved om rum i kunsten.