Det vil sige den måde de rent grafisk er opstillet på, eller den måde skriften ser ud på. Figurdigte kaldes også grafiske eller visuelle digte. Et af de ældste danske figurdigte er af barokdigteren Lauritz de Thura, hvor skriften former en urne, og indholdet handler om døden. Senere eksperimenterede modernistiske digtere med figurdigte, bl.a. Emil Bønnelycke. I 1960’erne brugte Vagn Steen figurdigte i sin konkrete poesi, og fra 1990 har Simon Grotrian skabt sin særlige form for figurdigte, hvor han leger med bogstavernes udseende.
Prøv selv at lege med ord, form og indhold ved at skrive et digt, som er inspireret af Anna Sørensens fire værker Keramisk Objekt, og som leger med ord, indhold og form. Det er sjovt – og samtidig bliver du klogere på, hvad det er, professionelle digtere har brugt figurdigte til.
Fag
Område
Kunstnere
Læs Laurits de Thuras digt (se Tip).
Find ved en billedsøgning Emil Bønnelyckes New York, Guilliaume Apollinaire: Den dolkede due og springvandet (La colombe poignardie et le jet d’eau) og Simon Grotrians Svaner gennem tårer. Hvad er fælles for de fire digte? Hvad er forskelligt?
Laurits de Thuras figurdigt Vort Legems-Askekrukke (1657-1731) kan I finde ved en billedsøgning “Laurits de Thura figurdigt”.
Nogle digte kaldes figurdigte (eller grafiske eller visuelle digte), dvs. digte som også har en betydning i kraft af den måde, de ser ud på, den måde de rent grafisk er opstillet på, eller den måde skriften ser ud på.
Der findes to slags figurdigte:
Figurativt figurdigt, der er kendetegnet ved at skriften (bogstaverne og linjerne) rent visuelt ligner et billede af noget, fx at digtet rent grafisk ligner et kors eller et hus - eller måske et ansigt.
Non-figurativt figurdigt, der rent grafisk ikke ligner et billede af et eller andet objekt, vi kender fra virkeligheden, men som alligevel er layoutet på en bestemt måde, fx ved at strofer er placeret lidt forskelligt på en side, at nogle verslinjer i en strofe har et større indryk end andre, at forskellige verslinjers indryk i samme strofe er forskellige, at skriften er i forskellige størrelser eller farver eller lignende.
(Kilde: https://dansksiderne.dk/index.php?id=4990)
Nu skal I gå hen og opleve Anna Sørensens keramiske objekter, som associerer til vaser, men er lukkede for oven. Forestil dig, at de rummer tanker, oplevelser, følelser og erfaringer, som du måske aldrig har delt med andre. Skriv hurtigskrivning (2 minutter) om noget, som du ville ønske, at din lærer vidste om dig. Skriv derefter i 2 minutter om noget, du ville ønske en ven eller klassekammerat vidste om dig.
Vælg et af objekterne, hvis form, du synes kan passe til det, du vil fortælle og/eller måden, du vil fortælle det på – inspireret af forholdet mellem hals og krop, størrelse, tykkelse, højde.
Indstil skriveprogrammet på computeren på ”centreret”, så du skriver midt på siden. Gå i gang med at skrive på baggrund af din hurtigskrivning eller måske nye tanker. Du kan fx starte med ordene ”Dette objekt/indeholder en/erindring om/min barndom/” eller “Her i vasen/finder du en/følelse af at/”. Du skal have fokus på at følge vasens form nogenlunde undervejs.
Til sidst justerer og finpudser du dit figurdigt ved at skifte ord ud, finde synonymer, tilføje eller slette småord, så formen bliver skarpere. Et anslag fra eller til er der plads til. Sæt jer sammen i smågrupper og læs/vis figurdigtene for hinanden. Snak sammen om, hvordan skriveprocessen har været for jer, fx
- Satte hurtigskrivningen foran Anna Sørensens keramiske objekter gang i associationer og tanker?
- Har I brugt nogle af elementerne fra jeres hurtigskrivning?
- Hvordan var det at skrive med en given form som benspænd?
- Hvordan synes I, at det er lykkedes for jer at få form og indhold til at spille sammen?
- På hvilke måder ligner eller adskiller jeres figurdigte sig fra de fire professionelle digte (trin A)?
