Talebobler og verbaltider i spansk

En øvelse i at bruge verbaltider på spansk.

Træn verbaltider på spansk i en lille øvelse med HuskMitNavns vægmalerier ved at forsyne dem med tankebobler, talebobler og tekstbokse som dem, der bruges i tegneserier. I skal bruge fantasi og grammatik. 

 

Fag

Sprogfag

Område

Område
Sprog og stil

Kunstnere

HuskMitNavn
Find på tanke, tale og beretning

Begynd med i smågrupper at vælge et af HuskMitNavns vægmalerier, som I vil arbejde med. Snak sammen om, hvad personen/personerne kunne tænke og sige til hinanden eller til personer uden for billedet. Forestil jer også, hvad der er sket lige før og lige efter situationen på billedet.

Personer og verbaltider

Nu skal I på spansk formulere indholdet i tankebobler, talebobler og tekstbokse. Der er fokus på, at verberne bøjes i korrekt person, og at I anvender mindst tre forskellige verbaltider: præsens, perfektum og futurum fordelt i boblerne (se Tip)

Krav til omfang:

  • Der skal være to tekstbokse
  • Der skal være mindst to tankebobler
  • Der skal være mindst to talebobler
  • Brug mindst 100 ord i alt
Tip

Tankeboble: Fortæller hvad en figur tænker eller drømmer
Taleboble: Fortæller hvad en figur siger
Tekstboks: Forklarer vigtige ting, for at læseren kan forstå handlingen - fx forudgående handling, steder og efterfølgende handling. Kan også bruges som fortæller, der forklarer figurernes tanker og handlinger.

Del og ret

Til sidst går I sammen med tre andre par og læser hinandens historier. Har I bøjet verberne i korrekt person? Er de tre verbaltider anvendt korrekt?