Og hvor god er du til at forstå andres beskrivelse på fremmedsproget af et billede, som du ikke selv står og kikker på? Forsøg jer i øvelsen her med HuskMitNavns seks vægmalerier.
Fag
Område
Kunstnere
Start med i 2- eller 3-personersgrupper at gå en tur rundt til alle seks vægmalerier. Kik godt på billederne, og vælg et af dem, som I skal beskrive mundtligt så præcist og neutralt som muligt (tag noter til den senere fremlæggelse). Gør jer umage med at finde de mest dækkende gloser på jeres fremmedsprog. I kan bl.a. beskrive farver på tøj, ansigtsudtryk, situation, relation mellem personerne, hvis der er mere end én, men I må ikke sige, hvor vægmaleriet findes. Vær sikker på, at I kan tale om billedet i mindst 200 sekunder.
Herefter går I sammen med to andre grupper og beskriver på fremmedsproget efter tur jeres vægmaleri for de andre, som efterfølgende skal gætte, dvs. genkende det ud fra beskrivelsen. Det er vigtigt, at den beskrivende gruppe ikke afbrydes, før beskrivelsen er helt færdig, og at de lyttende grupper formulerer deres gæt og mindst to uddybende spørgsmål på fremmedsproget.