De er altså meget tydeligt malet til og på stedet og kan ikke flyttes et andet sted hen. Vi kalder det derfor stedsspecifik kunst. Den slags udsmykninger har som regel en helt særlig betydning for kunstneren og hans eller hendes udfoldelse og arbejdsforhold. Ofte har kunstneren taget udgangspunkt i stedet i forhold til motiverne eller haft en idé om, hvad hun eller han gerne vil tilføre stedet. Beskuernes modtagelse af værket er naturligvis også særlig vigtig ved stedsspecifik kunst, da de jo skal se på det hver dag fremover, om de kan lide det eller ej.
Fag
Område
Kunstnere
Find eksempler på stedsspecifikke udsmykninger i offentlige byggerier. (se Tip)
Undersøg ved hjælp af nettet og filmene om HuskMitNavn, FOS og Malene Landgreen her på siden, hvordan det for kunstnere er en helt særlig opgave at lave stedsspecifikke udsmykninger:
- Hvilke muligheder og begrænsninger oplever kunstnerne?
- Hvilke arbejdsforhold har de ved udsmykningsopgaver?
- Hvad skal man tage hensyn til?
Malene Landgreen: Egå Gymnasium, Nyborg Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium, samt Psykiatrisk sygehus Slagelse.
Poul Gernes: Herlev Hospital.
Tal R: Nyt Psykiatrisk Center, Aarhus Universitetshospital, Skejby.
Per Kirkeby: Geologisk Museum, København og Søauditorierne, Aarhus Universitet
10 danske kunstnere, 2004-2010: Amalienborg, Frederiks VIII’s Palæ (Olafur Eliasson, Signe Guttormsen, Morten Schelde, John Kørner, Eske Kath, Kathrine Ærtebjerg, Kasper Bonnén, Tal R, Erik A.Frandsen og Jesper Christiansen)
Mormor: Paderup Gymnasium
Asger Jorn: Århus Statsgymnasium
Rose Eken: Ragnarock, Roskilde, Frederiksbjerg Skole, Aarhus C
Thilo Frank: Dansekapellet på Bispebjerg
I skal nu i praksis undersøge sammenhængen mellem et værk og dets placering med fokus på skulptur. I må altså gerne inddrage andre kunstgenrer som perspektivering, men jeres eget værk skal være en skulptur.
Start med at finde eksempler på skulpturer i det offentlige rum. Det kan være eksempler på skulpturer, der har skabt debat ved deres placering, eller det kan være berømte skulpturer, som er blevet vartegn for deres by eller område. (se Tip)
Bjørn Nørgaard: Slattenpatten, Næstved
Bjørn Nørgaard: Skyggen, rejsekammeraten og improvisatoren – et treenigt portræt af H.C.Andersen, Odense.
Elisabeth Toubro: Torvenes Brøndsløjfe, Århus.
Peter Land: Scenarie 2008, Albertslund.
Carl Fredrik Reuterswärd: Non-violence, FN-bygningen, New York (og andre steder i verden)
Alberto Giacometti: Kvinde på kærre, Holstebro.
Salvi/Pannini/Bracci/della Valle: Fontana di Trevi, Rom.
Per Kirkeby: Rundkørsler (Aars)
Jakob Jensen Design: Skives 11 stjerner.
Vælg derefter et sted på skolen, inde eller ude, hvor I synes, der kunne være brug for en skulpturel udsmykning. Undersøg stedet, tag billeder, tegn skitser, observer folks færden på stedet:
- Hvad sker der? Hvad sker der ikke?
- Hvem bruger det? Hvem bruger det ikke?
- Mangler der noget? Er der for meget af noget?
- Ville bestemte former eller farver kunne give stedet mere ro/mere liv/mere aktivitet?
- Trænger stedet til noget smukt eller til noget der kradser i øjnene og skaber diskussion?
- Skal udsmykningen handle om den aktivitet, der foregår på stedet, eller skal den være neutral?
Lav en stedsspecifik skulptur til stedet. Måske er det muligt at lave den i målestok 1:1 i materialer som pap, stof, plastik, træ eller lignende. Måske skal I lave mindre modeller i fx ler eller voks.
Dokumenter jeres proces med både ord, billedeksempler, fotos og skitser med blyant, i ler eller andre materialer.