Hvad kan kunst?

En af genrerne til skriftlig eksamen i dansk (stx) er den reflekterende artikel. Det er en genre, der kan minde om essayet.

Fag

Dansk

Område

Område
Formidling

Kunstnere

Malene Landgreen
Asmund Havsteen-Mikkelsen
Opgaveformulering

Skriv en reflekterende artikel, hvor du undersøger, hvad kunst kan.

I din artikel skal du inddrage Malene Landgreens (Multihallen) eller Asmund Havsteen-Mikkelsens udsmykninger (Science-bygningen og andre steder) og filmene med kunstneren her på sitet:  Malene Landgreen, eller Asmund Havsteen-Mikkelsen.

Overskrift til din artikel: Hvad kan kunst?
Omfang af din artikel: tre-fire normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).

Krav til artiklen

I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:

  • at reflektere over hvad kunst er og kan. Inddrag et eller flere synspunkter fra en af filmene med kunstneren. Du kan fx komme ind på kunstens rolle i samfundet og for den enkelte og overveje, hvorvidt der er noget, som kun kunst kan.
  • at inddrage kunstnerens udsmykning som eksempel på, hvordan kunst i det sociale rum kan være med til at skabe rammer for oplevelser og aktiviteter mellem mennesker.
  • at skrive dialogisk og reflekterende med en personlig stemme, der forholder sig til både emnet og til din egen tanke- og skriveproces.