Farver kan inddrages på flere planer, når man skal analysere et billede. Man kan forholde sig til, hvordan farverne virker i forhold til hinanden. Gør kunstneren brug af en særlig farveklang, eller er værket domineret af farvekontraster? Og hvordan påvirker disse farvevalg værkets fokus, stemning og tematik? Eller man kan se på farvernes symbolske betydning og den betydning, de dermed har for tolkningen af billedet.
Fag
Område
Kunstnere
I den første del af opgaven skal du arbejde alene og gøre dig dine egne iagttagelser.
Vælg et værk af enten Trine Boesen, Malene Landgreen eller Asmund Havsteen-Mikkelsen, som du vil arbejde med. Start med at se godt på værket, stå der gerne et par minutter, hvor du fokuserer på din oplevelse af farver og former.
- Hvilke farver bruger kunstneren i værket?
- Er der farvekontraster, og hvordan bruges de?
- Er der farveklange, og hvordan bruges de?
- Er der farver, der kan tolkes symbolsk?
Gå en runde på skolen og se på andre af de værker, som hænger på væggene. Vælg ét værk, hvor kunstneren har brugt farver på en helt anden måde end i dit første værk.
- Overvej, hvordan begge kunstnerne bruger farver til at skabe fokus, stemning eller fortælling.
- Tag noter og tag billeder af begge værker, så du senere kan markere det særlige ved farverne i værkerne digitalt.
Læg nu billederne af dine to værker ind på din computer og marker farvekontraster/farveklange/ farvesymbolik med fx pile, cirkler eller andet på dem, så du kan fastholde dine iagttagelser i din portfolio.
- Vis og forklar værkerne og dine iagttagelser til din gruppe eller sidemakker.
- Diskuter i gruppen, hvad farverne betyder for et værk og det tema, kunstneren gerne vil udtrykke sig om i værket.
Du kan eventuelt hente inspiration til diskussionen om farvers betydning ved at kigge på:
- Farvesymbolik som i Edvard Munchs ’Rødt og hvidt’ og ’Livets dans’ fra 1900 eller Emil Noldes ’Korsfæstelsen’ fra 1912.
- Farvekontrast som fx Carl Henning Pedersens ’Det røde skib’ fra 1948, Tal R ’Haute Couture’ fra 2010 eller John Kørners ’War problems – Thobjørn’ fra 2008
- Fravær af farvekontrast som fx John Kørners ’War problems – Kim’ fra 2008 eller Andrea Mantegnas ’Klagesang over den døde Kristus’ fra ca. 1474
- Farveklang som fx Michael Kviums ’En køkkenscene’ fra 1986.
Til sidst skal du undersøge i praksis, hvordan man kan arbejde med farver i kunst.
Start med at undersøge, hvordan dine valgte værker ville have virket, hvis de havde haft helt andre farver. Vælg ét af værkerne og lav en skitse-parafrase over det med farveblyanter, farvekridt eller akvarel.
- Hvis værket er domineret af kolde farver, kan du optegne motivet i varme farver.
- Hvis værket har stærke komplementærkontraster, kan du tegne det op med helt brækkede farver med svag kontrastvirkning eller i gråtoner.
- Hvis værket er holdt helt i sort/hvid, kan du give det stærke naturalistiske eller ekspressive farver.
- Hvis der er symbolske farver i værket, kan du undersøge, om andre farver ændrer på billedets symbolske indhold.
- Hvis der er brugt en tydelig farveklang i værket, kan du vælge en farveklang med en anden placering i farvecirklen.
Undervejs i arbejdet med parafrasen kan du evt. lave mindre skitser af et helt simpelt motiv, hvor du undersøger effekten af forskellige farvekontraster som fx kold/varmkontrast, komplementærkontrast eller lys/mørkkontrast.
Både skitser og parafrase kan til sidst danne baggrund for et maleri, hvor du enten stadig kan tage udgangspunkt i det oprindelige værk eller bevæge dig helt væk fra det og vælge dit eget motiv, men hele tiden forholder dig til værkets farver og hvilken betydning de har for værkets udtryk.
