Billedets former og linjer og placeringen af de enkelte elementer giver os straks en fornemmelse af, hvad kunstneren ønsker at sætte fokus på. Ved at sætte fokus på værkets opbygning eller komposition, kan vi aflæse, om et billede er stillestående og statisk eller dynamisk og fuld af bevægelse, om billedet åbner sig mod beskueren eller lukker sig om sig selv, og endelig om billedet vil formidle ro, balance og harmoni eller skabe en følelse af uro og disharmoni hos beskueren.
Fag
Område
Kunstnere
I den første del af opgaven skal du arbejde alene og gøre dig dine egne iagttagelser.
Vælg et værk af Trine Boesen, som du vil arbejde med. Start med at se godt på værket, stå der gerne et par minutter, hvor du fokuserer på din oplevelse af de linjer og former, som skaber værkets komposition.
- Hvilke kompositionslinjer eller figurer er dominerende i værket?
- Er det statisk eller dynamisk? Er det åbent eller lukket? Er det harmonisk eller disharmonisk?
Gå nu videre rundt på skolen, og se på udsmykningerne af Asmund Havsteen-Mikkelsen i Science-bygningen, Mette Winckelmannn i Auditoriet og Malene Landgreen i Multihallen.
Vælg ét værk, hvor kunstneren har brugt andre linjer og figurer og derved skabt et værk, som er modsat det første i forhold til statisk/dynamisk.
- Overvej, hvordan begge kunstnere bruger kompositionen til at understrege værkernes tema, stemning eller fortælling.
- Tag noter og billeder af begge værker, så du senere kan indtegne hjælpelinjer, der viser det særlige ved kompositionen i værkerne digitalt.
Læg billederne af dine to værker ind på din computer, og indtegn hjælpelinjer eller andet på dem, så du kan fastholde dine iagttagelser om komposition i din portfolio.
- Vis og forklar værkerne og dine iagttagelser til din gruppe eller sidemakker.
- Diskutér i gruppen, hvad kompositionen betyder for et værk og det tema, kunstneren gerne vil udtrykke sig om i værket.
Du kan eventuelt hente inspiration til diskussionen ved at sammenstille:
- Statiske kompositioner som fx Frants Henningsens ’Forladt. Dog ej af venner i nøden’ fra 1888
- Dynamiske kompositioner som fx Nicolai Abraham Abildgaards ’Ærkeenglen Mikael og Satan strides om Moses’ afsjælede legeme’ fra ca. 1782
- Åbne kompositioner som fx Eske Kaths ’Hurricane party’ fra 2006
- Lukkede kompositioner som fx Vilhelm Hammershøis ’Dobbeltportræt, kunstneren og hans hustru’ fra 1898
Til sidst skal du undersøge i praksis, hvordan man kan arbejde med komposition i kunst.
Start med at undersøge, hvordan dine valgte værker ville have virket, hvis de havde haft en anden komposition. Vælg ét af værkerne (eller evt. et udsnit af et større værk) og lav en skitse-parafrase over det med blyant, farvekridt eller farveblyanter.
- Hvis værket er dynamisk, kan du tegne den eller de væsentligste figurer eller personer i det statisk ved at bruge lodrette og vandrette linjer.
- Hvis værket er statisk, kan du tegne den eller de væsentligste figurer eller personer i det dynamiske ved at bruge diagonale eller bugtede linjer.
- Hvis værket har et lukket motiv, kan du flytte og dreje på figurer, så de åbner sig mod beskueren.
- Hvis værket har et åbent motiv, kan du ændre figurernes kropsholdning eller blikretning, så værket lukker sig om sig selv.
Undervejs i arbejdet med parafrasen kan du evt. lave mindre skitser af et helt simpelt motiv, hvor du undersøger effekten af forskellige linjer og figurer, som skaber statisk/dynamisk eller åben/lukket komposition.
Både skitser og parafrase kan til sidst danne baggrund for et maleri, hvor du enten stadig kan tage udgangspunkt i det oprindelige værk eller bevæge dig helt væk fra det og vælge dit eget motiv, men hele tiden forholder dig til værkets komposition og hvilken betydning, den har for værkets udtryk.
