Umiddelbart er et lærred fladt, men gennem historien har forskellige kunstnere arbejdet med at udfylde og omdanne fladen, så der på vidt forskellige måder skabes en oplevelse af rum. Og netop rummet i et billede har stor betydning for, hvordan man som beskuer inddrages. I nogle perioder har det ikke været vigtigt at vise rum. Fx i middelalderen var der blot en guldbaggrund i de fleste billeder. Den symboliserede himlen, og det var det eneste, man ønskede at vise. I fx kubismen arbejdede man med et meget fladt billedrum, men hvor man så en genstand fra flere vinkler på én gang og dermed nærmest skabte et rum, der inddrager tiden som ekstra dimension. Og i andre perioder har det været vigtigt for kunstnere at arbejde med at gengive et tredimensionelt rum fuldstændig korrekt, som fx i renæssancen, hvor man regnede sig frem til linearperspektivet.
Fag
Område
Kunstnere
I den første del af opgaven skal du arbejde alene og gøre dig dine egne iagttagelser.
Vælg ét af skolens billeder af Asmund Havsteen-Mikkelsen eller Trine Boesen, som du vil arbejde med. Start med at se godt på værket, stå der gerne et par minutter, hvor du fokuserer på din oplevelse af rum i billedet.
- Hvilke rumlige virkemidler har kunstneren brugt i værket? (fx gradienter, repoussoir, overlapning, farveperspektiv, linearperspektiv)
Gå en runde på skolen og se på andre af de værker, som hænger på væggene. Vælg ét værk, hvor kunstneren enten har brugt de samme rumlige virkemidler eller nogle helt andre.
- Overvej, hvordan begge kunstnere bruger rum til at skabe stemning eller fortælling og til at inddrage beskueren i værket.
- Tag noter og tag billeder af begge værker, så du senere kan indtegne hjælpelinjer, der viser de rumlige virkemidler i værkerne digitalt.
Læg nu billederne af dine to værker ind på din computer, og indtegn hjælpelinjer eller andet på dem, så du kan fastholde dine iagttagelser om rumlige virkemidler i din portfolio.
- Vis og forklar værkerne og dine iagttagelser til din gruppe eller sidemakker.
- Diskuter i gruppen, hvad de rumlige virkemidler betyder for et værk: Hvordan påvirker rummet fortællingen i værket, og hvad betyder det for beskuerens inddragelse i værket?
Du kan eventuelt hente inspiration til diskussionen i:
- De todimensionelle ægyptiske vægmalerier
- Renæssancens perspektivmaleri som fx Raffaello Sanzios ’Skolen i Athen’ fra 1510
- Barokkens illusionistiske rum som Andrea Pozzos loftsmaleri i Sant'Ignazio Kirken fra 1685
- Ekspressionismens forvrængede perspektiver som fx i George Grosz’ ’The Lovesick Man’ fra 1916
- Kubismens opløste rum som fx i Pablo Picassos ’Guernica’ fra 1937
- Samtidskunstnere som fx Kasper Bonnens sammenblanding af fysiske, mentale og sociale rum
Til sidst skal du undersøge i praksis, hvordan man kan arbejde med rumlige virkemidler.
Start med at undersøge, hvordan dine valgte værker ville have virket, hvis de havde haft andre rumlige virkemidler. Vælg ét af værkerne og tegn en skitse-parafrase over det med blyant, farvekridt eller farveblyant.
- Hvis værket er meget fladt, kan du fx tilføje en baggrund med linearperspektiv eller gradienter.
- Du kan også forstørre en person eller genstand og rykke den helt frem, så den skaber repoussoir-effekt til baggrunden i værket.
- Hvis der er meget rum i værket, kan du prøve at fjerne alt, hvad der skaber rum og udelukkende have overlapning tilbage.
- Hvis der er mange farver i billedet, kan du prøve at ændre på kolde og varme farver og se, hvilken effekt det har for perspektivet i værket.
Undervejs i arbejdet med parafrasen kan du tegne mindre skitser af et helt simpelt motiv, hvor du undersøger effekten af fx linearperspektiv, gradienter, farveperspektiv eller repoussoir.
Både skitser og parafrase kan til sidst danne baggrund for et maleri, hvor du enten stadig kan tage udgangspunkt i det oprindelige værk eller bevæge dig helt væk fra det og vælge dit eget motiv, men hele tiden forholder dig til værkets rumlige virkemidler og deres virkning.
