Grammatisk øvelse i brug af forskellige ordklasser og fremstillingsformer.
At kigge på og beskrive kunstværkerne er en god måde at øve grammatik, udvide ordforråd og forstå at bruge nogle af de forskellige fremstillingsformer, som vi møder i teksternes univers. Når du fx kun må bruge en bestemt ordklasse eller sætningsopbygning i beskrivelsen, får du trænet grammatik.
Fag
Dansk
Sprogfag
Brobygning
Område
Område
Sprog og stil
Kunstnere
Jesper Christiansen
Kathrine Ærtebjerg
Julie Nord
Martin Bigum
Beskrivelse med benspænd
Start med at gå sammen i par, så 4 par får et værk af Jesper Christiansen, 4 et værk af Julie Nord, 4 et værk af Kathrine Ærtebjerg og 4 et værk af Martin Bigum.
Hvert par skal nu beskrive deres værk med ord fra én enkelt ordklasse, som I fordeler mellem jer:
- Verber
- Substantiver
- Adjektiver
- Adverbier
Tip
- Verber (udsagnsord): Betegner en handling, en forandring en tilstand eller en sansning
- Substantiv (navneord): Betegner konkrete ting og levende væsner eller abstrakte begreber
- Adverbier (biord): Er ord der lægger sig til et verbum, et adjektiv eller et andet adverbium eller til en hel sætning og siger noget om det/den
- Adjektiver (tillægsord): Betegner egenskaber ved ting, personer og fænomener
Forskellige ordklasser – forskellige tolkninger?
- Herefter skal I gå sammen med de øvrige 3 par, der har beskrevet samme værk, som du og din makker – men med andre ordklasser, altså 8 personer i hver gruppe.
- Fremlæg efter tur mundtligt beskrivelsen af jeres værk for de andre par i gruppen. Diskuter, hvorvidt de forskellige ordklasse-beskrivelser lægger op til forskellige tolkninger af værket.