Amalie Jakobsen

Amalie Jakobsens værker fungerer på mange måder som nysgerrige undersøgelser af farver, former og rum.

Amalie Jakobsen (f. 1989) bor og arbejder i Berlin og Mexico City. Hun er billedhugger og blev uddannet fra Goldsmiths University i London i 2014.

Hendes arbejde refererer til modernismen og dens stringente sprog og form. Men samtidig bryder hun også med klarheden i bearbejdning af materialet, når det bærer præg af klare tegn fra penselstrøg og lag af maling.

Til Næstved Gymnasium har Amalie Jakobsen skabt skulpturen Shape Shifter. Skulpturen er udført i stål, der er malet blåt og orange. Jakobsen ønsker, at skulpturen skal drage eleverne mod skolen og give dem lyst til at træde ind og lære.