Taktilitet - lag på lag

I kunsten bruger vi begrebet taktilitet, når vi taler om at kunne mærke kunstværker ikke bare med synssansen, men også med følesansen, når vi kan røre ved dem.

Vi bruger det ofte i forbindelse med skulptur, når vi arbejder med forskellige materialer og overflader. Men vi kan også opleve taktilitet i arbejdet med flade kunstværker: I et foto eller en tegning er der ikke så meget for følesansen, men selv i et meget fladt værk som et grafisk tryk vil der være noget ved papirkvalitet og aftrykket af motivet, som kan mærkes med fingrene. Mange kunstnere arbejder også med stoflighed og taktilitet, når de påfører mange og/eller tykke lag maling på deres billeder.

Fag

Billedkunst

Område

Område
Form

Kunstnere

Gudrun Hasle
Cai Ulrich von Platen
Jesper Rasmussen
Fokus på det taktile som visuel kultur

Lektie inden første modul i opgaven: 

I faget billedkunst arbejder vi ikke kun med kunst, men også med visuel kultur. Visuel kultur er defineret af, at det er en sammenhæng mellem visuelle fænomener. Visuelle fænomener er ALT, hvad vi kan se omkring os! Det er altså et meget bredt felt, som vi skal arbejde med, fordi det skærper vores opmærksomhed på alt, hvad vi ser omkring os fra reklamer over møbler til vejskilte. Kunst kan også være en visuel kultur, som fx i den følgende opgave om taktilitet, men det taktile kan også findes i andre visuelle kulturer omkring os.

Find derhjemme ting, som har forskellig taktilitet i overfladen, dvs. ting det føles forskelligt at røre ved,  fx blødt, hårdt, fugtigt, varmt, ulækkert, rart…..
Tag billeder af overfladerne, helt tæt på, så man fornemmer taktiliteten.Vælg en bestemt overfladetype, fx blød, og find fem forskellige ting, der er bløde. Tag billeder igen.
Læg i løbet af en hel dag på skole/arbejde/hjemme mærke til, hver gang du rører ved noget, der er blødt (eller hvad du nu har valgt). Tag billeder af overflader.

Gem alle billederne i din portfolio.

Hvor meget taktilitet findes der i skolens kunstsamling?

Start med i små grupper på 2-3 elever at gå en runde i skolens kunstsamling. I skal begynde med værkerne af enten Gudrun Hasle, Marianne Jørgensen, Erik A. Frandsen, Eva Steen Christensen, Ivar Tønsberg eller Bent Karl Jakobsen og gå videre derfra.
Se på billederne på væggene og på de keramiske værker på soklerne. Læg mærke til, hvornår det er nok at se på dem, og hvornår I får lyst til at røre dem for at mærke deres stoflighed eller taktilitet. Værkerne har nok ikke så godt af, at I sætter for mange fingeraftryk på dem, men I kan måske røre lige så forsigtigt, og så skal I tage nærbilleder af værkerne, som ikke fokuserer på deres motiv, men på deres taktilitet.

Diskuter om det ændrer på jeres opfattelse af værkerne i positiv eller negativ retning, at I bliver opmærksomme på den taktile effekt.
Vælg det værk hver især, som I synes er mest spændende fra starten, eller som I ændrer mest mening om, når I fokuserer på det taktile.

Hvordan arbejder kunstnere med taktilitet i praksis?

I skal derefter søge på nettet efter andre kunstnere, der arbejder med det taktile og stoflige i deres malerier. Søg på både billeder og videoer, måske kan I finde små film, der viser kunstnernes  arbejdsproces. (se tip)

Diskuter hvad der kendetegner værkerne:

  • Hvordan arbejder kunstnerne med farver, rum og komposition?
  • Arbejder kunstnerne med bestemte temaer, symboler eller fortællinger?
  • Er værkerne oftest naturalistiske, ekspressive eller abstrakte?
Tip

Anselm Kiefer, Per Kirkeby, Claus Carstensen, Peter Bonde, Jackson Pollock, Frank Auerbach, Leon Kossoff, Jacqueline de Jong, Lise Malinovsky, Spencer Sweeney, Frederik Næblerød.
 

Hvad sker der med den kunstneriske proces, når man sætter fokus på taktilitet?

Du skal til slut undersøge i praksis, hvad der sker med et værk, når man arbejder i mange lag og med stofligheden i et maleri. Du skal ikke tegne skitser inden, men male direkte på meget tykt karton, lærred eller træplade, da du skal male fem lag på billedet. Husk at tage billeder undervejs i processen, så du fastholder de enkelte lag i værket.

  • Vælg som udgangspunkt et af de værker fra skolens kunst, som du tog billeder af i opgave B. Du behøver ikke at holde dig strengt til motivet, det er udelukkende for at have et sted at starte. Du må gerne ændre på både motiv, farver osv.
  • Mal det op på pladen med akrylmaling, gerne et tykt lag.
  • Du skal male billedet over fem gange, igen gerne med tykke lag, hvor du hver gang ændrer et eller flere aspekter i fx farver, motiv, linjer, flader osv.
  • Bland evt. noget i malingen, fx sand, silkepapir, pap, vat eller andet, som kan gøre det endnu mere stofligt.
  • Lav også gerne aftryk af ting eller overflader, som kan ses igennem lagene af maling som mindelser om de tidligere lag.

Maleprocessen vil strække sig over flere lektioner, da de enkelte lag på billedet jo skal tørre i et stykke tid, alt efter hvor tykt et lag, der er på.

I ventetiden, når maleriet tørrer, skal du udføre de følgende mindre øvelser som et led i undersøgelsen. Du bestemmer selv hvor mange, hvor grundigt og i hvilken rækkefølge:

  • Tegn en blyantstegning af dit billede, hvor du lægger vægt på de linjer og streger, som er i billedet på dette tidspunkt. Prøv at markere de forskellige tykkelser i billedets stoflighed med forskellige gråtoner.
  • Mal en akvarel af dit billede, hvor du lægger vægt på de farver, der er i billedet på dette tidspunkt, men hvor motivet altså gengives helt nedtonet og uden stoflighed. Afprøv akvarellens muligheder og teknikker.
  • Tag et foto af dit billede, som det ser ud på dette tidspunkt. Lav eksperimenter i et digitalt billedbehandlingsprogram, hvor du ændrer på farver, stemning og lys, eller hvor du beskærer billedet på forskellige måder og dermed sætter fokus på særligt spændende og taktilt interessante steder i dit maleri.
  • Vælg to kunstnere fra søgningen i opgave C og lav analyse af to billeder. Hvor langt kan man komme ift. de forskellige analytiske synsvinkler (form, indhold, kontekst)?
  • Lav en høj skål eller vase af ler. Prøv at gengive de former, linjer og taktile lag i leret, som er i dit billede på dette tidspunkt.
  • Se filmen (eller dele af den) “Vinterbillede” med maleren Per Kirkeby, evt. samlet i klassen, se dette link
    I filmen følger man tilblivelsen af hans meget store maleri “Vinterbillede”, og her taler han på et tidspunkt om “at male sig forbi det bedste”. Diskuter hvad han mener med dette, og hvad det betyder for en kunstner og et kunstværk.

Når de fem lag på billedet er helt tørre, skal I lave en udstilling af jeres værk, jeres mindre skitser fra processen og udprint af 2 af de værker, I fandt under opgave C. Måske er der mulighed for at hænge billeder op i nærheden af det værk på skolen, som I blev inspirerede af i opgave B, og ellers kan I lægge jeres billeder op på gulvet foran værket på skolen og tage billeder af den (meget midlertidige) udstilling.