Besjæling og tingseventyr

Mange af H.C. Andersens kendteste eventyr er tingseventyr.

Tingseventyr betyder, at personerne i eventyret er konkrete ting, der har fået menneskelige egenskaber og på mange måder føler og opfører sig som typer, vi nemt genkender. Der er sket en besjæling af ting.
Anna Sørensens fire værker Keramisk objekt har former, som vi umiddelbart forbinder med vaser, som både i fagsprog og i daglig tale har ”hals” og ”krop” og måske ”fod”. Det kalder man for døde metaforer eller døde besjælinger. Hvad nu, hvis I vækker metaforerne til live? Hvad nu, hvis I med inspiration fra H.C. Andersen giver liv og sjæl til Anna Sørensens fire værker? Hvilke typer er de? Hvilket liv har de (haft)? Hvilke tanker og følelser?

Fag

Dansk

Område

Område
Kreative øvelser

Kunstnere

Anna Sørensen
Besjæling – at give døde ting liv

Begynd med i mindre grupper at finde mindst fem eksempler på brug af besjæling. I kan søge på nettet og se under Tip. Snak sammen om, hvad en besjæling er, og hvordan besjælingerne i jeres eksempler virker på læseren.

Læs i fællesskab et af H.C. Andersens tingseventyr (se Tip) og lav en analyse og fortolkning af eventyret på klassen. Kom bl.a. ind på følgende:

  • hvordan etableres scenen, hvor tingene besjæles?
  • overvej hvorvidt billedplanet, dvs. de menneskelige egenskaber, karakteregenskaberne, udspringer af tingens udseende, deres funktion eller evt. andet ved tingen (realplanet)
  • lav en karakteristik af de vigtigste ”personer”
  • hvad er udsigelsen og evt. moralen?
  • hvad opnår forfatteren ved at bruge besjæling?
Tip

En besjæling er et sprogligt billede, en kategori under metafor. I en besjæling er billedplanet menneskelige egenskaber eller kropsdele, og realplanet er konkrete genstande, man kan se og røre (sanse).

Det er altså konkrete ting, der får menneskelige egenskaber.
Det er et virkemiddel, digtere bruger, når de tillægger naturen eller ting et åndeligt liv. Fx: ‘stenen græd’, ‘granernes hvisken i vinden’.  I romantikken var besjælingen et udbredt virkemiddel, fordi man opfattede naturen som et organisk hele, som mennesket havde del i. Et godt eksempel er Schack von Staffeldts digt ”Indvielsen” fra 1804

I den senere modernisme får besjælingen den modsatte virkning: her får maskinerne og tingene et selvstændigt fremmedgjort liv, mens menneskene tingsliggøres.

Kilde:
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=p32&tx_systimeglossary_pi1[character]=b&cHash=675d82b09f6393c4307fff28936bbf1e

Tip

Inden for eventyrgenren skelner man mellem 1) folkeeventyr, som er overleveret mundtligt, og hvor forfatteren er ukendt, og 2) kunsteventyr, som er skriftlig og digtet af en navngiven forfatter. Både i folkeeventyr og kunsteventyr er der eksempler på, at ting tillægges liv og menneskelige egenskaber. H.C. Andersens eventyr er kunsteventyr, og rigtig mange af dem er tingseventyr, hvor hovedpersonerne er ting, der besjæles, mens mennesker kun eksisterer i periferien.

Eksempler på H.C. Andersens tingseventyr med forskellige temaer:

Den standhaftige tinsoldat (1838)
Kjærestefolkene (1844)
Hyrdinden og skorstensfejeren (1845)
Stoppenålen (1847)
To Jomfruer (1855)
Pen og Blækhus (1859) om poesi og ironi. Lyt til en gammel optagelse af en oplæsning af skuespiller Emil Hass Christensen http://den2radio.dk/udsendelser/hcandersen-pen-og-blaekhus
Tepotten (1868)
 

Hvilket liv kan I give til Anna Sørensens fire keramiske objekter?

Fortsæt med at gå hen til Anna Sørensens keramiske objekter og kik godt på dem, så I bliver bevidste om forskelle og ligheder mellem dem. 

Skriv individuelt hurtigskrivning (2 minutter) om 2 af objekterne (vælg selv), som du prøver at besjæle, altså give dem personlighed, tillægge dem tanker og følelser, få dem til at handle.

Lav derefter samme øvelse med det 3. og 4. objekt. Skriv løs uden selvcensur, der er ikke andre, der skal læse din tekst. Formålet er simpelthen at sætte gang i din fantasi. 

Slip fantasien løs

Gå sammen i gruppen fra før (trin A) og fortæl hinanden om det liv, I har givet objekterne. Overvej i fællesskab, hvilke fortællinger, der kunne fortælles om et eller flere af objekterne:

  • hvordan bliver objekterne levende?
  • hvad bevarer de fra deres objekt-tilstand?
  • bevæger de sig? Eller kan de kun tale, føle og tænke?
  • hvor ens eller individuelle skal de være?
  • hvad er udsigelsen og den eventuelle morale?

Skriv fortællingen som en moderne udgave af et H.C. Andersen-tingseventyr. Del med en anden gruppe, og overvej, hvad I har opnået ved at bruge besjæling. Diskuter det derefter på klassen og sammenlign med, hvordan H.C. Andersen brugte besjæling i det tingseventyr, som I har analyseret og fortolket i trin A.