Grenaa Gymnasium

Grenaa Gymnasium besidder en stor kunstsamling. Nogle værker har skolen selv indkøbt, andre er deponeret af fonde som fx Ny Carlsbergfondet.
Amalie Jakobsen. Untitled (rotator)

I forbindelse med skolens udvidelse i 2013 ansøgte skolen om at få udsmykket nogle af de nye fløje. Det endte ud i en stor ophængning med værker af bl.a. kunstnerne Jesper Rasmussen, Cai Ulrich von Platen og Gudrun Hasle.

Skolen indeholder dog også en lang række andre værker af mange andre kunstnere, som på hver sin måde pryder skolens bygning, der er opført i 1961. Grenaa Gymnasium var det første gymnasium i byen og blev opført af arkitekterne Gravers og Richter. Det er løbende blevet udvidet med nye fløje og tilbygninger, derfor viser hver del af gymnasiets arkitektur en særlig tidsånd.

Grenaa Gymnasium har både STX og HF og er IB World School. Desuden har den siden 1965 været kostskole, hvorfor nogle af eleverne bor på skolen.